Alternativ til en motorvej skal undersøges
Alternativ til en motorvej skal undersøges
Af Per Smed, Louise Bertelsen, Ellen Frydendal, Kristoffer Kempe og Hugo Alrøe, medlemmer af arbejdsgruppen ”Grønne Veje til Viborg”
Vi er blevet bekendt med, at Transportminister Benny Engelbrecht mener, det vil være hensigtsmæssigt, at en alternativ såkaldt ”0+ løsning” til en motorvej indgår i Vejdirektoratets analysearbejde. En 0+ løsning betyder en løsning, der tilnærmelsesvis opnår de samme gevinster som en motorvej, men ved ombygning af det eksisterende vejnet.
Det er vi enige i. Vi foreslår, at Ydre Ringvej udvides op til fire baner, som den oprindeligt er forberedt til. Efter behov anlægges til- og frakørsler og under- og overføringer. Det vil give en mere glidende trafik end i dag. På ruten opstilles yderligere støjbarrierer, så de omkringliggende beboelser ikke generes. Overdækning af den udvidede vej vil være en rigtig fin løsning.
En 0+ løsning, som vi skitserer, er bedre for klimaet, miljøet og vil løse andre af de trafikale udfordringer ved Viborg.
Du kan læse mere i vores pjece, som ligger på Facebookgruppen ”Grønne Veje til Viborg”, HærvejsmotorvejNEJTAK.dk og EllenFrydendal.dk.