Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes den 20. januar 2020 på Vejle Bibliotek i den store sal kl. 18.30-20.30.
Vi håber på at få generalforsamlingens tilslutning til at foreningen deltager og indmeldes som forening i Borgerbevægelsen.dk for en demokratisk motorvejs-proces. Denne forening har bestyrelsesmedlemmerne i vores forening deltaget i stiftelsen af. Foreningens formand, jurist Louise Faber fra Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen, deltager som oplægsholder. Hun vil redegøre for det hul i lovgivningen, der betyder at der ikke er reel klageadgang, og borgerne derfor ikke inddrages i processen. Louise vil komme ind på den eneste klagemulighed, vi som borgere har, og den kræver minimum 100 betalende medlemmer af foreningen. Det er vores store håb, at vores forening kan mønstre 100 medlemmer i løbet af foråret 2020.
Den nystiftede forening Borgerbevægelsen.dk for en demokratisk motorvejsproces tæller bestyrelses-medlemmer fra Egholmgruppen, Hærvejsgruppen og Hærvejsmotorvej NEJTAK. Formålet er at få sat motorvejsprojekter på den nationale dagsorden, og selvfølgelig skal vi drage nytte af hinandens erfaringer til de lokale foreninger. Foreningen kan følges på Facebook og snart på en hjemmeside.
Hvis du ser dette opslag på Facebook og gerne vil på vores mailliste eller har fået ny mailadresse siden sidst, så skriv gerne til os på haervejsmotorvejnejtak@gmail.com
Kontingentbetaling
Kontingentet i vores forening er personligt (og ikke for alle husstandens medlemmer). Kontingentet er på 100 kr. Vi har brug for mange medlemmer. Vi vil gerne gøre status over antallet af medlemmer. Derfor vil vi bede alle interesserede og medlemmer om at indbetale kontingent på
Reg. 0878 Kontonr. 3225774381
Kontingentet gælder til januar 2021
På bestyrelsens vegne med ønsker om, at vi bliver rigtig mange i 2020, ønskes alle
en glædelig jul og et godt nytår
Tina Petersen